Firmakultur
Hos Grønbech & Sønner A/S er der selvfølgelig opstået en
helt særlig værdifuld kultur igennem de nu mere end 180 år,
virksomheden har eksisteret. Rutiner, funktioner og samværsform er
blevet forædlet og forbedret over årene, og i dag fungerer alt som
en velkendt og velsmurt maskine.
Kontinuitet, professionalisme, ro, overblik, glæde, indsigt og
interesse for sit eget og andres virkefelter, kombineret med en
usædvanlig god stemning og et godt kollegialt fællesskab, giver
fælles ansvarsfølelse, gode løsninger og præger arbejdspladsen hele
vejen igennem, hvilket igen smitter af på de kunder, vi samarbejder
med.
Vore medarbejdere går derfor ofte det ekstra skridt for at
levere et godt stykke arbejde. Vi mener, at det bl.a. er derfor, at
vi har de mange og trofaste kunder, vi i dag kan rose os af.
En for alle, og alle for en