Tilbage til oversigten

Nem fjernovervågning af centrifugalpumper

Nem fjernovervågning af centrifugalpumper

Cash is King, siger finansverden fra tid til anden. I nutidens forretningsverden siger mange at ”Data is King”, men hos Grønbech & Sønner siger vi at anvendelsen af Data is King.

Pumper & Internet of Things

Til dette års ACHEMA-messe i Frankfurt, præsenterer pumpe- og ventilproducenten KSB deres nye sensorsystem – kaldet KSB Guard - til at tilstandsovervåge pumpen, så relevante data indsamles og analyseres, så et havari kan undgås ved at reagere i tide.

Vibrationer og temperaturer

Via vibration- og temperatursensorer, monteret direkte på pumpen, sendes data til ”skyen”, som man har adgang til via mobil, tablet eller PC. Enheden sikrer at ændringer i pumpens drift opdages på et tidligt stadie og giver derfor mulighed for planlægning af vedligeholdelse, uden at man fysisk skal være til stede ved pumpen for at vurdere behovet.

Hvis de gennemsnitlige vibrationer eller temperaturer, overstiger en defineret grænseværdi, så giver sensoren alarm om det, via e-mail eller sms, afhængig af opsætning. Herved har man mulighed for at reagere hurtigt og dermed undgå større skader eller decideret havari på pumpen, med alverdens dårligdomme til følge.

KSB Guard er udviklet til KSB centrifugalpumper, men kan også anvendes til andre pumpefabrikater.

Eftermontering

Til forskel fra tidligere systemer, så egner KSB Guard sig perfekt til eftermontering, som finder sted på pumpens lejekonsol eller lanternering vha. en magnet eller lim. Desuden kan enheden monteres selvom pumpen er i drift og den medfølgende batterienhed betyder at systemet er selvforsynende med strøm.

Foto: Med ”KSB Guard”, den nye sensorenhed til pumpeovervågning, så kan eksisterende pumper forbindes til ”Internet of Things” på få minutter. (Copyright: KSB SE & Co. KGaA, Frankenthal)

Adgang til data

Enheden registrerer data én gang i timen og overfører data trådløst og sikkert via en kodet gateway til KSB-Cloud for opbevaring og databehandling og som bruger har du adgang til disse via dit log in.

For at opnå maksimal dækning, så etablerer KSB Guard et netværk (MESH) imellem de overvågede pumper og på den måde minimeres antallet af nødvendige gateways.

Udover adgang til pumpens driftsdata, kan KSB Guard også vise drifts- og montagevejledning for pumpen, samt splittegninger. Dette giver et godt og hurtigt overblik over pumpens tekniske egenskaber og ved service har man alle nødvendige data ved hånden.

Med den tilhørende app og webportal, så kan du til en hver tid få vist pumpens belastning ved on/off drift. Der anvendes afprøvede teknologier, når det kommer til komponenterne i systemet.

Med KSB Guard er der udviklet en løsning og et brugervenligt interface, der ikke er omkostningstungt, som forbinder dine pumper til Internet of Things på ganske få minutter.

Ønsker du at vide mere, så tag fat i Per Sandberg på mail eller 2019 7989.

 

Vil du vide mere om vores udvalg af centrifugalpumper, så klik

HER

  

Hold dig opdateret via vores nyhedsbrev - tilmeld dig FlowNyt her!

 

-- Grønbech & Sønner A/S